Print Opskrift

Marokkansk Tagine med Oksekød

Marokkansk Tagine er en traditionel marokkansk ret, hvor kødet bliver mere mørt end smør. Det er simremad når det er bedst!
Server den gerne med couscous eller ris samt lidt lækkert brød.
Klargøring10 minutter
Koge- og stegetid1 time 20 minutter
Marinadetid1 time
Total Tid2 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Marokkansk
Tag: Oksekød, Tagine

Udstyr

Ingredienser

Kød og Tilbehør

  • 600 gr oksekød i tern
  • 4 dl Couscous eller Ris

Marinade

  • 6 fed hvidløg finthakket
  • 30 gr ingefær finthakket eller revet
  • 1 citron Brug gerne marokkansk salsyltede citroner
  • 3 spsk ras el hanout
  • 4 spsk olivenolie
  • salt og peber

Fyld

  • 1 stort løg Halveret og skåret i skiver
  • 400 ml oksefond (Gerne hjemmelavet hvis muligt - ellers brug bouillon)

  • Lidt Safran (Eller gurkemeje hvis du ikke kan skaffe safran - det giver bare en lidt forkert smag)
  • 2 store gulerødder Skrællede og krydsskåret
  • 3 spsk honning
  • 1 tørret chili

Pynt

  • Lidt grofthakket persille
  • Evt. ristede sesamfrø
  • Evt. ristede mandler

Fremgangsmåde

  • Servér gerne retten med Couscous eller ris. Brug cirka 200-250 gram til fire personer. Kog det som anvist på pakken eller cirka 10 minutter hvor det simre (i 4 dl saltet vand) og 10 minutter hvor det trækker. Kog det gerne i Grøntsags eller oksefond - det giver en god smag. Sørg for at Couscousen er det sidste du laver. Resten af retten kan sagtens stå at simre og hygge sig mens du laver couscousen - i så fald skal det dog hygge sig med låg på.

Marinade

  • Riv ingefæren og hvidløget ned i en skål. Bland sammen med de andre ingredienser og tilføj til din oksekød. Sørg for at gnubbe det godt ind i al kødet, og lad det gerne stå og trække natten over. Har du ikke tid til det, lad det så stå og trække i mindst 1 time, og gerne længere.

Taginefyld

  • Varm almindelig olie op i en Sautépande til medium varme. Sautér løg i cirka 10 minutter eller indtil de er blevet bløde.
  • Kom kødet i sammen med din safran (eller gurkemeje hvis det var det du kunne skaffe) og brun det kort på alle sider.
  • Tilsæt oksefond, gulerødder, lidt chili, citronskal samt honning og skru op for varmen så det begynder at koge. Når det koger skruer du ned igen og lader det simre i cirka 15 min. I mellemtiden varmer du en ovn op til 180 grader (almindelig ovn).
  • Kom nu det hele i en ‘Tagine’ eller støbejernsgryde og kom det i ovnen i 30-45 min eller til kødet er næsten mørt. Du kan med fordel begynde at tilberede dine ris eller coucous når der er cirka 10 minutter til din din tagine skal ud af ovnen.
  • Tag det ud af ovnen og fjern låget fra din Tagine. Kog det i yderligere 10 min komfuret.
  • Kom din topping (pånær krydderurterne) i og smag til med salt, peber, citronsaft, chili og honning - afhængig af dine smagspræferencer. Drys til sidst krydderurterne henover og servér med couscous.

Tips of Tricks

Er man vegetar kan man erstatte kødet med kartofler, lidt ekstra løg, gulerødder og kikærter. Løg og gulerødder kommes i som opskriften indikerer. Hvidløget fra marinaden steges med løgene. Kartofler skæres i små firkanter og tilsættes sammen med fonden (grøntsagsfond) - alt andet fra marinaden (pånær olivenolie - det dropper du) tilsættes også her. Kikærter tilsættes når du tager din Tagine eller gryde ud af ovnen og koger i de 10 minutter på komfuret. Al oksefond/bouillon erstattes selvfølgelig med grøntsagsfond/bouillon.