• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Verdensmad
  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om verdensmad.dk

Pasta alla gricia

27. november 2020 by Thomas Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv

Hvad er Pasta alla gricia?

Pasta alla Gricia er en af de mest undervurderede italienske retter. Den stammer fra Rom (ligesom Carbonara, Cacio e Pepe og Amatriciana). Ligesom med Carbonara er det vigtigt at du benytter dig af den rigtige ost, river den så fint som muligt, tager ingredienserne ud af køleskabet inden brug og bruger friskkværnet peber og ikke pre-kværnet peber.

For mig at se er Pasta alla gricia en al for undervurderet ret. Den er utrolig simpel, nem at lave og så smager den bare forrygende. Der skal ikke meget mere end en god pecorino romano ost (parmigiano reggiano kan også bruges, men prøv den dog gerne med fåreosten pecorino romano) samt guanciale eller pancetta. Guanciale er tørret, saltet og krydret kød fra grisens kæbe og er utallige klasser bedre end røget bacon. Kan man ikke finde det, så er pancetta også helt klart at anbefale over baconen.

Rester kan gemmes i køle-skabet, men det anbefales, at det i så fald spises dagen efter. Prøv også med frisk chili, og riv eventuelt lidt Pecorino Romano ost ud over lige inden servering.

Buon Appetito!

Print Opskrift

Pasta alla Gricia

Klargøring5 minutter
Koge- og stegetid15 minutter
Total Tid20 minutter
Personer: 4 personer

Ingredienser

  • 400 gram rigatoni pasta
  • 300 gram guanciale eller pancetta
  • 1 spsk olivenolie kan undlades
  • 110 gram pecorino romano ost
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skær din guanciale i mundrette tynde skiver. Riv også osten så fint som muligt.
  • Begynd at varme vandet til din pasta i gryden. Salt vandet let (mindre end du er vant til i pastaretter, da der er meget salt i både kødet og osten).
  • Put din guanciale på en kold pande, sæt den på medium varme og lad langsomt fedtet "smelte" fra kødet, og lad kødet blive brunt og crispy. Du kan stege det i lidt olivenolie (så længe panden ikke skrues helt op for varmen) men det er kun nødvendigt, hvis du ikke benytter dig af Guanciale, da der er masser af fedt i guanciale. Når kødet er færdigstegt lægger du det hele over i den ene side af panden, tilter panden således at fedtet falder ned i den modsatte side, kom kødet over i en skål og gem det (samt fedtet) til senere. Friskkværn lidt peber ned til fedtet og lad det stå sådan i 1-2 minutter før du slukker varmen.
  • Kog nu pastaen cirka 3 minutter mindre end pakken angiver. Når pastaen er ved at være kogt gemmer du et par krus af pastavandet. Tænd gerne panden igen. Kom pastaen på panden og lad den stege i et par sekunder.
  • Tilføj nu forsigtigt det gemte pastavand, og kog pastaen færdigt i denne blanding under omrøring. Tilføj gradvist mere pastavand efter behov.
  • Når pastaen er kogt ‘al dente’ tilføjer du et par spsk. pastavand, slukker for varmen og lader det køle af i cirka 30-45 sekunder før du tilføjer osten som med det samme blandes rigtig godt ind i retten (det er vigtigt at osten er fintrevet, og at du er hurtig og grundig her, så osten smelter ordentligt sammen med resten af retten).
  • Når saucen er cremet og færdig kommer du din guanciale tilbage i retten. Bland det sammen en sidst gang og servér med friskkværnet peber og ost på toppen.

Skrevet i: Alle Opskrifter, Hovedretter, Italiensk, Pasta Tags: bacon, gricia, Italiensk, Pancetta, Pasta, rom

Previous Post: « Spaghetti alla Carbonara
Next Post: Mellemøstlig kofta af lam »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Recipe Rating




Primær Sidebar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

Seneste indlæg

  • Stegte aubergine med ansjoser
  • Verdens. Bedste. Falafler.
  • Skovduer med granatæblesirup og lardo
  • Græske Pitabrød – Verdens bedste Fladbrød
  • Kulmule med pinjekerner

Kategorier

  • Alle Opskrifter
  • Asiatisk
  • Bageopskrifter
  • Dessert
  • Egyptisk
  • Forret
  • Frokost
  • Fussionskøkken
  • Græsk
  • Hovedretter
  • Indisk
  • Italiensk
  • Kylling
  • Lammekød
  • Marokkansk
  • Mellemøstligt
  • Morgenmad
  • Nordafrikansk
  • Oksekød
  • Pasta
  • Snacks
  • Suppe
  • Thailandsk
  • Tilbehør
  • Uncategorized
  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Vietnamesisk

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Copyright © 2022 Verdensmad on the Foodie Pro Theme