• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Verdensmad
  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om verdensmad.dk

Græske Pitabrød – Verdens bedste Fladbrød

17. september 2021 by Thomas Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv

Græske Pitabrød – Verdens absolut bedste fladbrød

“Pita” betyder oprindeligt fladbrød. Nogle pitabrød er så luftige, at de kan skæres op, hvorefter man kan komme diverse fyld i brødene. Andre pitabrød er decideret fladbrød. Disse græske pitabrød er fladbrød. De er bløde nok til at kunne foldes og formes og lave en form for “Åben Pita”, men de kan også blot skæres ud i mindre stykker og bruges til at dyppe i diverse dip. Brødene består af en ganske simpel dej af mel, vand, gær, sukker og salt. Jeg har hævet denne dej i en overdækket skål hvorefter jeg har formet dejen til bolde og hævet dem i en hævekasse. Man kan dog også sagtens blot hæve dem i mindre bøtter, fade, på køkkenbordet mm. Dejboldene rulles så ud hvorefter de steges et par minutter per side på en varm let olieret pande – og voila! Verdens bedste pitabrød.

De skal ikke steges for meget, da de så bliver for hårde. Man kan med fordel stege et par stykker ad gangen på flere pander, og holde dem varme i en gryde med låg på, der holder dampen inde. På den måde tørre de ikke ind eller blive for “stive” i det.

Hvad kan jeg bruge disse fladbrød til?

Da jeg lavede disse pitabrød var det til et større Mezze-bord med både Haydari, Hummus, falafler, Ta’ameya og diverse andre lækkerier. I opskriften her har jeg delt dejen i 6 pitabrød. Det giver 6 fladbrød med en diameter på omkring 20 cm. Ønsker man større nærmest ‘shawarma agtige” brød, så kan man nøjes med at dele opskriften i 4 brød, og rulle dem lidt ekstra tyndt ud. Fladbrød er eminente til næsten alle mellemøstlige såvel som indiske eller græske serveringer. De er gode til at dyppe i lidt dip eller komme lidt fyld på og folde sammen. De kan også bruges til at “suge” sauce op fra tallerkenen efter en god omgang butter chicken. Nyd dem mens de er varme. De kan godt laves et par timer forinden og varmes op i ovnen lige inden servering.

Når dejen deles i bolde der skal hæve kan man med fordel lade dem hæve i en hævekasse ligesom denne. Jeg bruger selv denne hævekasse – og jeg er ikke sponsoreret til at nævne dem. Det er bare en helt igennem god hævekasse til flute, pizzadej og pitadej.

Print Opskrift

Græske Pitabrød – Verdens bedste fladbrød

Klargøring10 minutter
Koge- og stegetid15 minutter
Hævetid2 timer 30 minutter
Total Tid2 timer 55 minutter
Ret: Hovedret, Side Dish
Køkken: Græsk

Ingredienser

  • 200 ml vand
  • 20 g gær
  • 1.5 tsk. fint salt
  • 3 tsk. sukker
  • 2 spsk olivenolie (+ lidt ekstra til stegning)
  • 400 g hvedemel
  • lidt fint majsmel til udrulning (kan erstattes med almindelig hvedemel)

Fremgangsmåde

Dejen

  • Rør gæren ud i 200 ml lunt vand.
  • Tilsæt sukker og olivenolie samt cirka 50 gram mel og rør det sammen.
  • Tilføj nu salten og rør det sammen. Det er vigtigt at have cirka 50 gram mel i dejen inden salten tilføjes, eftersom salten ellers vil dræbe gæren.
  • Tilføj så resten af melet og ælt det hele sammen i hånden eller med en køkkenmaskine. Det burde gå relativt hurtigt, og være nemt at få en lækker dej. Eftersom deje opfører sig forskelligt afhængig af luftfugtigheden kan du eventuelt justere med lidt ekstra vand eller mel.
  • Kast dejen et par gange hårdt ned på bordet og læg den så i en ren og oliesmurt skål med låg på. Det er vigtigt at låget slutter tæt. Har du intet låg, brug da først noget husholdningsfilm og læg desuden et viskestykke over skålen. Det er vigtigt at holde Det meget tæt.
  • Lad dejen hæve i 30 minutter ved stuetemperatur.

Dejbolde

  • Læg dejen på et skærebræt og skær den ud i 6-8 dejbolde afhængig af den ønskede størrelse. Deles den i 7 bolde bliver hvert fladbrød ca. 20 cm i diameter.
  • Lad hver dejbold hæve i 2 timer. Hvis du har travlt kan du godt nøjes med 30 minutter – men min klare anbefaling er dog 2 timer eller derover.
  • Det er vigtigt at dejboldene hæver i en tætlukket beholder. Du kan med fordel bruge en hævekasse, en masse mindre (men ikke helt små) tupperware. Alternativt kan de lækkes på et skærebræt og dækkes af nogle viskestykker. Anbefales dog at holde dem så meget lukket inde som muligt.

Bagning af brødene

  • Rul fladbrødene ud på lidt majsmel (hvis du har det – ellers almindeligt mel). Brødene skal være omkring 0.3-0.5 cm tykke. Diameteren afhænger af hvor mange brød du har delt dejen i, men burde ramme omkring 20 cm.
  • Kom en lille smule olie på en pande og varm dem godt op. Jeg skruer min ene kogeplade op på 7.5 og den anden på 6.5, da de opfører sig lidt forskelligt. Lad dem gerne varme godt op i 5-10 minutter.
  • Imens panden varmer op i 5-10 minutter lader du fladbrødene efterhæve overdækket.
  • Panden er nu varm og fladbrødene glæder sig til at komme derpå. Steg dem på panden en ad gangen. De skal have cirka 3 minutter per side. Så bliver de gennembagte med lidt brune/sorte pletter og stadigvæk smidige. Jeg bruger 2 pander ad gangen, så det går lidt hurtigere.
  • Når du er færdige med første portion kan du med fordel stille dem til siden på en tallerken og lægge en større skål henover, for at holde dampen såvel som varmen inde. Så sikre du at de stadig er smidige når de skal serveres og ikke er blevet stive.
    Varm dem kort op i ovnen lige inden i skal spise.

Om at lave dem i god tid

  • Fladbrødene kan godt laves og formes til bolde der puttes i fryseren flere dage/uger forinden. I så fald skal de tø op i køleskabet. Du kan også lave fladbrødene og stege dem op til 6 timer inden servering. Gem dem da i køleskabet – og gerne i en beholder med låg på. Tag dem ud af køleskabet (og stadigvæk i beholderen) 1 time inden servering, og varm dem kort op i ovnen lige inden i skal spise. Så sparer du dig selv for det store ståhej lige inden i skal spise.

Skrevet i: Alle Opskrifter, Bageopskrifter, Græsk, Mellemøstligt, Tilbehør Tags: fladbrød, Græsk

Previous Post: « Kulmule med pinjekerner
Next Post: Skovduer med granatæblesirup og lardo »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Recipe Rating




Primær Sidebar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

Seneste indlæg

  • Stegte aubergine med ansjoser
  • Verdens. Bedste. Falafler.
  • Skovduer med granatæblesirup og lardo
  • Græske Pitabrød – Verdens bedste Fladbrød
  • Kulmule med pinjekerner

Kategorier

  • Alle Opskrifter
  • Asiatisk
  • Bageopskrifter
  • Dessert
  • Egyptisk
  • Forret
  • Frokost
  • Fussionskøkken
  • Græsk
  • Hovedretter
  • Indisk
  • Italiensk
  • Kylling
  • Lammekød
  • Marokkansk
  • Mellemøstligt
  • Morgenmad
  • Nordafrikansk
  • Oksekød
  • Pasta
  • Snacks
  • Suppe
  • Thailandsk
  • Tilbehør
  • Uncategorized
  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Vietnamesisk

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Copyright © 2022 Verdensmad on the Foodie Pro Theme