• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Verdensmad
  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om verdensmad.dk

Hvidløgs Mayonnaise

15. november 2020 by Thomas Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv

Hvidløgs mayonnaise er det perfekte twist på en typisk mayonnaise. Den er perfekt til pommesfritter, burgere eller på et godt stykke franskbrød med rejer på toppen. I denne opskrift er der valgt at brænde hvidløgene let – men dette kan snildt udelades.
Mayonnaisen kan piskes sammen på den traditionelle metode med en håndpisker – men en røremaskine eller simpel stavblender (I så fald, brug blenderskålen der hører til stavblenderen). Her viser jeg hvordan man laver den med en håndpisker, og hvordan man kan redde den hvis det fejler – men føl dig fri til at gøre hvad du føler er nemmest.

Mayonnaise kan typisk holde sig i omtrent 5 dage i et køleskab. Det er en perfekt erstatning af en standard mayonnaise – og så smager den meget bedre.

Print Opskrift

Hvidløgs mayonnaise

Brændt hvidløgs mayonnaise er det perfekte twist på en standard mayonnaise.
Koge- og stegetid45 minutter
Total Tid45 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Fransk
Tag: Mayonnaise

Ingredienser

  • 1 hvidløg Ikke fed – men selve hvidløgshovedet
  • 250 ml smagsneutral olie
  • 1 tsk grov sennep
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 1/4 citron
  • 1-2 æggeblommer afhængig af størrelsen
  • lidt salt og peber
  • evt. limesaft

Fremgangsmåde

  • Fjern det yderste tørre skind fra hvidløget, men ikke skindet fra selve hvidløgene. Skær enden af hvidløget (ikke roden). Kom det i en lille gryde og dæk det med olien. Tænd komfuret på lav varme i cirka 30 min, eller indtil hvidløget er blevet meget blødt.
  • Varm en pande op på høj varme, og grill Bagsiden af dine hvidløgsfed indtil skallen er forkullet (men endelig ikke hvidløgene!). Brænder du selve hvidløgene er de ødelagte. Dette trin kan udelades.
  • Fjern dem fra panden og lad dem køle af (såfremt du brændte dem). Fjern skallen og hak eller pres hvidløgsfeddene.
  • Pisk æggeblommer, salt, peber, sennep, æblecidereddike, saften fra 1/4 citron samt dine hvidløg sammen i en skål, til det har en uniform masse.
  • Nu kommer det svære (det hjælper at være to til dette). Har du en røremaskine, burde det ikke være så svært. Tilsæt din afkølede “hvidløgsolie” i en meget tynd stråle imens du pisker meget hurtigt (med et piskeris). Det hjælper at tilte skålen lidt (hvis du har et sæt ekstra hænder, så få hjælp til dette). Hvis du hælder for hurtigt eller pisker for langsomt skiller det for dig. Hæld olie i indtil du opnår den rette konsistens. Den er nu færdig, og kan gemmes i køleskabet i typisk 3-5 dage – ofte længere. Smag til med salt og evt. lidt limesaft.
  • Er den skilt for dig, kan du komme en æggeblomme i en ny ren skål. Hæld så en lille smule af den skilte mayonnaise langsomt i og pisk det sammen til samler sig. Hæld langsomt resten af den skilte mayonnaise i lidt efter lidt imens du pisker – gerne i små portioner ad gangen, så du får de små portioner af skilt mayonnaise samlet inden du hælder mere i. Så har du reddet den.

Skrevet i: Alle Opskrifter, Tilbehør

Previous Post: « Antipasti – En forretsservering af diverse små-retter
Next Post: Tomatrelish »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Recipe Rating




Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Labneh med bær og frugter – den perfekte morgenmad eller lette dessert
  • Pollo alla diavola (djævelsk kylling)
  • Lamb Rogan Josh – Indisk gryderet med lam
  • Butter Chicken (Murgh Makhani) – autentisk indisk opskrift
  • Malai Kofta – Vegetarisk Indisk karrygryde

Seneste kommentarer

  • Allison til Peposo dell’Impruneta – opskrift på Italiensk simregryde af oksekød
  • Paulina til Peposo dell’Impruneta – opskrift på Italiensk simregryde af oksekød
  • 7 kogus til Mellemøstlig kofta af lam
  • sikis izle til Pizza Bianco med kartofler og Rosmarin – Kartoffelpizza
  • Lloyd til Peposo dell’Impruneta – opskrift på Italiensk simregryde af oksekød

Arkiver

  • december 2020
  • november 2020
  • januar 2020
  • december 2019

Kategorier

  • Alle Opskrifter
  • Bageopskrifter
  • Dessert
  • Egyptisk
  • Forret
  • Hovedretter
  • Indisk
  • Italiensk
  • Kylling
  • Lammekød
  • Marokkansk
  • Mellemøstligt
  • Morgenmad
  • Oksekød
  • Pasta
  • Snacks
  • Suppe
  • Tilbehør
  • Vegansk
  • Vegetarisk

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Copyright © 2021 Verdensmad on the Foodie Pro Theme