<< Hop til Kategori-oversigten eller galleriet




Citron-hvidløgsrejer

~ CITRON HVIDLØGS-REJER, opskrift Citron-hvidløgsrejer



Denne opskrift er til 6 personer



Ingredienser

400 g store rejer
Sauce
25 g smør eller margarine
2 finthakkede hvidløgsfed
1 lille finthakket rød chili
saft af 1/2 citron
3 spsk Brun Farin
2 spsk japansk risvineddike
2 spsk kinesisk soja
3 spsk vand
1/2-1 tsk kartoffelmel
Garniture
3 spsk hakket persille eller friske koriander
1 bundt fintstrimlede forårsløg



Fremgangsmåde

Smelt fedtstoffet i en kasserolle, og brun hvidløg og chili heri. Tilsæt de øvrige sauceingredienser, og lad saucen koge et par minutter. Tilsæt rejer, forårsløg og persille. Server straks sammen med en bid brød.

Velbekomme!