<< Hop til Kategori-oversigten eller galleriet




Marchaller Småkager

~ MARCHALLER. Opskrift på Marchaller Småkager



Ingredienser

65-70 kager
250 g mel
80 g flormelis
150 g smør eller margarine
1 æg
1 knivspids stødt kanel
1 knivspids stødte nelliker.
Makronmasse af:
75 g mandler
1 æggehvide
75 g flormelis.



Fremgangsmåde

Bland mel, flormelis, kanel og nelliker. Hak smørret (margarinen) her over i til en grynet masse og saml dejen med det sammen piskede æg. Lad den stå koldt ½ - 1 time. Skold, smut og mal mandlerne fint. Bland dem med flormelis og rør dette sammen med æggehviden til en tyktflydende masse. Rul dejen til en plade på ½ cm tykkelse. Stik eller skær små kager ud og anbring dem på en smurt bageplade. Fordel makronmassen over kagerne og bag dem gyldne ved jævn varme, 175 grader i 8 minutter.

Velbekomme!